Årets første stor tælling, med ugle i mosen

Månen lyste dejligt ned fra himlen da jeg i den tidligt morgenstund (læs klokken 7.25) stod og spiste lidt morgenmad inden jeg skulle med bussen klokken 7.55 fra Løgstør. Vind var der næsten ikke noget af, men kulde var der til gengæld masser af. :-)

Månen over Vilsted Turist-Sø kl. 9.41 efter solen var stået op. Foto: BLN.

Månen stod forsat på himlen da jeg havde fundet mit faste tællepunkt ved Vilsted Turist-Sø klokken 8.30, dog stod den nu lavet. Jeg tillod mig derfor at dyrke lidt astronomi og tog billedet ovenover med lommekamera igennem teleskopet. Det lykkes vist meget godt, især når man tænker på at da billedet blev taget, var solen stået op.

Men nu er det jo ikke månen dette indlæg skal handle om, men om året første optælling under nu IfB. Nej, det er ikke en fodboldklub, men DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) der nu har skiftet navn til Institut for Bioscience. Dagens tælling stod på gulnæbbet svaner og gæs, og det lykkes at finde lidt af hvert.

Selv om det var lidt småt med svanerne til at starte med, var der ved Vilsted 49 Grågæs med selskab af en enkelt Canadagås. Først ved Fugletårnet kom lidt større tal i notesbogen og ved slutning af dagen kunne totaltallene opgøres til 63 Sangsvaner, 193 Grågæs og 93 Canadagæs.

Sangsvaner, Grågæs og Canadagæs ved fugletårnet med Vitskøl Kloster i baggrunden den 14. januar 2012. Foto: BLN.

Af ænder som heller ikke skal glemmes, kom hele 227 Gråænder i notesbogen sammen med 160 Krikænder og 71 Pibeænder. Selv om lydbilledet hovedsageligt bestod af syngende Sangsvaner og lidt langsomt kørende traktor (vi er jo på landet, ikke!), så fandt ingen Pibesvaner vejen til min notesbog.

Sangsvanefamilie med 6 unger (en er ude af billedet) i Vilsted Sø den 14. januar 2012. Foto: BLN.

Men nu var antallet af Sangsvaner ikke det eneste IfB ville havde, de ville også gerne vide evt. kuldstørrelse og denne blev med lidt besvær gjort til 1-2-3-3-6-6. For Sangsvaner holder stadig sammen som familie i vinterhalvåret hvor ungerne skal lære trækruten at kende. På ovenstående billede ses en familie med 6 unger, hvoraf den ene dog er uden for billedet. Dog ved jeg ikke hvordan IfB forholder sig til de lokale ynglende Sangsvaner i det Himmerlandske?

I dagens sidste timer (læs over middag) hvor bentøjet var godt brugt efter 12 kilometer til fods, sad jeg kort ved en bænk ved Lyngholm. Igennem teleskopet scannede jeg området og fandt ved første øjekast og tanke en sjov rovfugl, men det var ikke en rovfugl, og det stod hurtigt klart at der var ugler i mosen!

Mosehornugle over Lyngholm ved Vilsted Turist-Sø den 14. januar 2012. Foto: BLN.

Billedet ovenover er igen taget med lommekameraet igennem teleskopet og er blot et lille udsnit af et større billede. Men Mosehornugle var det der blev noteret i notesbogen! Et dejligt fund på en kold vinterdag. Mosehornuglen sås flyve over et mindre rørskovsområde hvor den ofte gik ned, men uden held i sin jagt. Efter 7 minutter blev den forstyrret af to Gråkrager der ville moppe den, men Mosehornuglen fløj over dem således kragerne hurtigt opgav deres mopperi.

Bussen kom til tiden ved Vitskøl Kloster klokken 15.20, efter en lang dag i felten ved Vilsted turist-sø, en tur på ca. 15,7 kilometer til fods af stier der ofte indebærer mudder, store huller og masser af vand. En dejligt tur med især Mosehornuglen der blot er mit andet fund herhjemme i Danmark og bestemt skal nydes med et glas Glenrothes! :-D

Posted in Birding, Natur, optælling | Tagged , , , , , | 4 Comments

De første forsigtige tal i notesbogen i 2012…

Vi går stille mod lyser tider og dagen har allerede tiltaget med 17 minutter over Løgstør. Så da vejret denne fredag viste sig fra sin pæne side, valgte jeg en stille tur langs Frederiks den 7. kanal med håndkikkert og teleskop.

De sidste storme har været hårde mod kanalen der flere steder er tæt på at bryde igennem til fjorden, og så er rørskoven flere steder oversvømmet med direkte adgang til Limfjorden. Der bliver meget arbejde for kommunen i de kommede måneder. Men vinden var denne fredag stille og solen stod på en blå skyfrit himle. Det er ikke så tit jeg begiver mig helt ud til Lendrup hvor Frederiks den 7. kanal slutter, men her ligger der ofte en del fugle og raster.

I dag var ingen undtagelse, hvor 115 Gråænder lå og fik sig en slapper, sammen med en Hvinand han med tre hunner ved Lendrup.

z Z z Z z Z z Z z. Hvinand raster ved Lendrup den 6. januar 2012. Foto: BLN.

Samme sted fandt jeg to Lille Lappedykker der dykkede efter føde, men disse ofte sky fugle lod sig ikke skræmme over at jeg havde stillet et teleskop op. Jeg kunne derfor nyde disse to små fugle, der tilsynladen er kommet i forårshumør. Man forstår godt de få minutter efter dette billede svømmede ind i rørskoven… De havde måske andre planer? ;-)

To Lille Lappedykker i det rette humør ved Lendrup den 6. januar 2012. Små fugle, store tanker! Foto: BLN.

Det var faktisk varmt denne vinterdag, på vejen hjem måtte jeg tag huen af og lukke jakken lidt op, selv om det havde været ganske koldt da solen stod op. Fuglene havde dog travlt med at finde føde. En Rødhals fløj lidt omkring en busk mens den gav lidt kald fra sig, dog lod jeg den være i fred efter få minutter med håndkikkerten. Men flere gange fik jeg på hjemvejen selskab af nogle Danmarks flotteste fugle, Stillits.

Rød, sort, grå og gule farver i vintertid. Stillits ved Lendrup Sandø den 6. januar 2012. Foto: BLN.

Flere gange havde jeg fornøjelsen over at se en lille flok Stillits på nær hold. De fandt lidt føde fra sidste sommeren der nu lå brunt ved Frederiks den 7. kanal. Men fuglene var noget andet. Et farvespil med gult, gråt, sort og rødt og altid i bevægelse. Jeg havde fornøjelsen at nyde dem i teleskopet i ca. 10 minutter hver gang, inden de fløj væk.

Selv om dagens ca. 4 timer ved Frederiks den 7. kanal ikke havde givet meget i notesbogen og derved ikke mange indtastninger i DOFbasen, havde det været en ganske stille og roligt dag. Jeg havde nydt hvert et skridt, hvert et minut!

Det eneste jeg ikke havde nydt var de 5 jæger (i to gulplade biler) der valgte i deres dovenskab at kører langs kanalen fra Lendrup til Løgstør i 4 hjulstrækker. Der står skilte der forbyder motorkøreles langs kanalen, men det glæder åbenbart ikke disse naturforvalter:-(

Posted in Birding, Natur, Surt opstød... | Tagged , , , , , , , , | Leave a comment

Året der gik, farvel 2011…

Endnu et år er gået. Et år med mange gode timer i felten hvor fuglene og naturoplevelser fyldte meget, bestemt et år der er værd at kigge tilbage på.

2011 startede med skiftevis sne, frost, is og kulde der deles holdt mig indefor og betød at teleskopet kun var i brug meget få gange. Årets første DMU optælling blev gennemført på en grå og kold (dog snefri) dag ved Vilsted Tursit-Sø den 16. januar der også gav en del gæs og svaner. Det var ved samme sø at jeg den 13. marts under endnu en DMU-optælling fandt de første nordjyske Skestorke for 2011, en dejligt oplevelse.

Skestorke raster i Vilsted Turist-Sø sammen med en Fiskehejre, den 13. marts 2011. Foto: BLN.

Årets bedste fund og bestemt nemmeste blev gjort den 18. april hvor jeg fra min lejelighed i Løgstør, fandt en Ringdrossel i den lokale park. Her kunne fuglen nydes i over 30 minutter, hvor den både blev fotograferet og filmet. Bestemt en af åres bedste fund og viser hvor godt micro-birding kan være.

Ringdrossel i lokalt park i Løgstør by den 18. april 2011 kl. 9.59. Foto: BLN.

Forårsdagene blev især brugt på ynglefugle optælling, hvor Rågekolonien i Christensminde Skov ved Løgstør blev opgjort til 63 par, en mindre fremgang end året tidligere. Samt en tælling af Stor Præstekraver og Digesvalerne langs kysten fra Lendrup og Rønbjerg, en tælling der gav 3 par Stor Præstekraver med 4 unger og 35-45 Digesvaler. Senere på sommeren fik jeg også noteret et par Stor Præstekraver ved Lendrup Sandø med 3 store unger, samt et par Lille Præstekraver, dog uden unger. Det bliver interessant at se om de også er at finde i 2012.

Syndt, jeg fejler ikke noget! Stor Præstekrave ved Rønbjerg den 20. maj 2011. Foto: BLN.

Først den 11./12. juni fik jeg Nattergalene i notesbogen, hvilket var sent end tidligere år, men jeg skulle også helt til Søndre Aggersund Gårde før jeg fik nattens smukkeste sanger at hører. Det blev også til en enkelt lydoptagelse af Nattergalene som kan høres herunder, lyt til den og lad tankerne gå tilbage til de lyse nætter…  Lyden af sommer!

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Den 16. juli kunne jeg afslutte Knopsvane optællingerne der i 2011 gav 156 unger fordelt over 34 par i det Vesthimmerlandske, en optælling der har været i gang siden 2006 og fortages for sidste gang i 2012 hvor kun kernelokaliteterne besøges. Det er trist at skulle afslutte disse tællinger efter alle disse år, men det giver også plads til noget nyt. Det blev også til en tur med skibet MS Kysten der hovedsageligt sejler med turister i sommerhalvåret, men giver en fint mulighed for at lave en optælling af Løgstør Brednings fugle end jeg kan gøre fra land. Således var jeg atter med skibet den 29. juli, en tur der gav 211 Skarver og ca. 150 spættet sæler. En sejltur jeg sikkert også tager i 2012!

MS Kysten ligger til i Livø Havn den 29. juli 2011. Foto: BLN.

Efteråret stod meget i Vilsted Turist-Sø’s tegn. Her kunne jeg den 12. august notere en 1K Sortterne og samme dag en Grågås med halsring “T-TJ“, en Grågås der var mærket den 12. juli 2007 i de norske fjelde. Ellers bemærkede Vilsted Sø sig med stor og gode tal i form af 967 Grågæs, 2300 Hjejler og 1800 Landsvaler, alle notet den 24. september.

Hjejler over markerne ved Vilsted Sø den 24. september 2011. Foto: BLN.

I efteråret blev der også brugt en del observationstimer ved Lendrup Sandø, dels fordi den ligger ganske tæt på min bopæl, og ved lavvandet ses der en del fugle af især måger! I en længere periode besøgte jeg Lendrup Sandø en gang hver uge hvilket gav en del indtastninger i DOFbasen. Den 14. oktober kunne jeg med glæde om morgen skrive ny en længe ventet lokalart i notesbogen, da en Stor Tornskade lod sig beskue i morgenlyset. Endeligt kom den i hus!

Stor Tornskade ved Lendrup Sandø, Løgstør den 14. oktober 2011 kl. 7.45. Foto: BLN.

Den sidste del af efteråret gik stille af sig, der blæste en del og regnede lidt for ofte. Dog fik jeg hele to nye DK-krydser. Ørkenstenpikker ved Hanstholm den 4. november og Nonnestenpikker ved Strandby Havn den 2. december, begge to dejlige fugle. Således gav 2011 i alt 4 nye DK-krydser da også Vagtel kom i hus den 25. juni og et trøste-kryds af Klippedue i Aalborg den 15. juli.

Året sluttede med endnu en mågetælling omkring Løgstør, hvor hele 2.551 måger kom i notesbogen, hvilket passer meget fint med optællingen fra den 15. august 2010 der dengang på en sommeraften gav 2.519 måger! Altså to optællinger der ligger meget tæt op af hinanden.

Men der har også været andre mere speciale optællinger på programmet i 2011. I starten af året deltog jeg i et møde om optælling/registrering af Kirkeugler i det Vesthimmerlandske, et møde der foregik i Rold Skov. Desværre gav de efterfølgerne ture syd for Løgstør ikke nogen Kirkeugler i notesbogen og jeg mangler forsat denne lille ugle som DK-art. Turene skal gentages igen, så der er håb for at få Kirkeugle på DK-listen i 2012.

2011 blev året hvor jeg foralvor blev aktiv inden for DOF, hvor det formenligt startede med DOF’s årsmøde i Skærbæk den 5. og 6. marts, et møde hvor jeg havde mulighed for at snakke med de folk jeg kun havde skrevet med over nettet. Et møde der gentages i 2012 og som jeg varmt kan anbefale!

Pause og kaffetid på DOF's årsmøde d. 6. marts 2011. Foto: BLN.

Den 27. juni fik overtog jeg posten som DOFbasekoordinator for Nordjylland, hvori jeg hjælper såvel nye som gamle bruger i brug af DOFbasen, opretter nye bruger og vedligeholder lokaliteterne i DOFbasen. Det blev også til et møde i DOFbasegruppen, hvilket skete i weekenden den 3. og 4. september med overnatningen tæt ved Vejlerne. Der er mange opgaver i vente på denne konto.

Det blev også et møde i Aalborg den 25. oktober hvor jeg fik mulighed for at møde DOF’s nye formand og hører om hvilken ideer der er i vente, både for de aktive, men også dem der gerne vil være aktiv men endnu ikke er kommet ud af skabet.

Det er uden tvivl både interessant og sjovt at være aktiv under Dansk Ornitologisk Forening, der sker noget hele tiden (dog ikke mere end man kan klare/har sagt ja til), men DOF er fantastisk forening er tilbyder en masse aktivter for deres medlemmer hvor de kan yde en aktiv og vigtig indsats.

Den 21. august blev der atter afholdt Tårnenes Dag, og denne gang var fugletårnet ved Vilsted Turist-Sø med. Jeg havde selskab med SUT der havde inviteret til dagens kamp. Desværre kom Vilsted Sø ikke på første pladsen, men 16. plads med 46 arter. Det kunne være interessant at gentag dette i 2012, men jeg savner noget mere feedback fra de andre få aktive fuglekigger i Vesthimmerland. Det kunne være så godt!

Fugletårnet ved Vilsted Turist-Sø den 21. august 2011. Foto: BLN.

Ja, 2011 har været et dejligt år på fugle fronten. Men hvad med 2012? I det kommende forår står den atter på Kirkeugle lytning, måske får jeg det kryds? Sommeren skal der tælles Knopsvaner for sidste gang i mit projekt fra 2006, og så skal der kigges på om der kan laves nogen bedre optællinger af Rødhovedet And ved Lolland som jeg også er artscaretaker for. Møder under DOF vil det også blive til og flere er allerede skrevet ind i kalenderen. En tur til Skagen for at se rovfugletrækket er besluttet og det skulle også gerne blive til en tur til Vesterhavet for lidt efterårhavtræk. De mange tur til Vilsted Sø i forbindelse med fugle optællinger skal nok også komme på kalenderen.

Ja, 2012 ser allerede lovende ud. Der ser ud til at ske en masse dette år, og så er der de begivenheder der endnu ikke har meldt deres ankomst, jeg har dog hørt nogle rygter, men siger ikke mere… ;-)

Tilbage er der kun at ønske alle læserne her på bloggen et godt nytår og håbet om mange fugle i dette nye år. Især skal der lyde godt nytår til især Per (som jeg mødte i Aalborg), Jan, Frank og Mette der ofte bidrager med kommentarer her på siden. Jeg kunne ønske at nogle flere skrev lidt mere for jeg kan se at mange besøger siden her fra forskelige steder i Danmark (og udlandet).

Godt Nytår! Velkommen 2012! Foto: BLN

Posted in Andet, Birding, Natur, optælling | Tagged , , , , , , , , , , , , , , , , | 4 Comments

Stor mågetælling

I disse dage ønsker DOF så mange observationer af måger i DOFbasen som muligt, da man vil gerne kender hvor mange der faktisk overvinter i Danmark. En optælling der også blev lavet sidste år, også mellem jul og nytår.

Fredag den 30. december blev dagens sidste timer brugt ved Renseanlægget i Løgstør, hvorfra både fjorden, Borreholm og Petersborg Strandenge kan tjekkes med teleskop. Mens Lendrup Sandø blev tjekket om morgen den 31. december. På denne måde var det mit håb at alle måger omkring Løgstør kunne tælles på samme overnatning uden mågerne flyver for meget rundt, og derved blive talt to gange.

Måger ved Lendrup Sandø i det tidlige morgenlys den 31. december 2011. Foto: BLN.

Total gav de to optællingsture hele 2.551 måger hvor især Sølvmågerne stod stærkt med 1.720 (67,4%)! Stormmågerne gav kun 130 fugle (5,1%) og Hættemågerne sølle 9 stykker i notesbogen (0,4%). Dog var antallet af Svartbag overraskende stort med hele 72 fugle (2,8%) med hele  60 på Borreholm nord for Løgstør, og så er det tal endda et minimum tal! Således endte til slut 620 måger (24,3%) med at være ubestemt, enten pga. afstand eller varmeflimmer.

Se alle mine måge observationer i DOFbasen her.

Det bliver interessant at se hvad denne landsdækkenede optælling af mågerne giver i alt, for denne gang ligger der ikke noget sne og temperaturen ligger også noget højere end den gjorde sidste vinter. Mon der er nogen forskel på antallet af måger på disse to forskellige vinter?

Selv om dette er årets sidste optælling og indlæg for 2011, vil jeg undlade at ønske noget med det komme skifte. Det kommer 5 minutter inde i det nye år, når webloggen her selv udgiver en allerede skrevet gennemgang af 2011 med fuglebriller. ;-)

Posted in Birding, Natur, optælling | Tagged , , , , , , , | 1 Comment